Anita Houmark

Din livline i organisatoriske forandringer

 

Mit navn er Anita Houmark, og jeg har igennem mere end ti år været passioneret for at bidrage til at de forandringer, som vi alle oplever i vores hverdag, bliver så succesfulde som muligt. Hvilket vil sige at hele processen omkring en forandring danner en helhed og alle de berørte interessenter indrages og bidrager til at skabe forandringer, der giver værdi på alle niveauer i værdikæden.   

Min nysgerrighed og interesse for forandringer tog for alvor fart da jeg selv oplevede hvordan nogle forandringer udløste stor frustration for de berørte medarbejdere og hvordan afstanden mellem ledelsen på det strategiske niveau og medarbejderne på det operationelle niveau blev større og større. Hvorfor var nogle medarbejdere så svære at få til at gøre ting anderledes, og hvorfor virkede alle forandringsprocesser så dårligt planlagte? 

Efter nogle år uden at finde svaret i erhvervslivet, besluttede jeg mig for at tage en uddannelse (udover den jeg havde i forvejen). Så jeg startede med at læse en bachelor i Organisatorisk Læring og bagefter en kandidat i Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet. Og efter 5 år var jeg udover at blive klogere på teorierne og de mekanismer, der ligger bag mennesker reaktion på forandringer, også blevet klædt på til at bruge den viden til at designe forandringsprocesser gennem projektsamarbejder med forskellige virksomheder.

I 2022 blev jeg certificeret mentaltræner og performance coach og fik derved udvidet min værktøjskasse med brugbare redskaber til at coache andre igennem problemstillinger. 


 

 

 

 


 

Vil du læse mere om mig, så kan du gøre det her!

Læs mere om hvordan jeg arbejder med organisatoriske forandringer her!

Anita Houmark

“Anita finder altid en vej til målet. Når den første løsning ikke kan lade sig gøre, finder hun nye løsningsmuligheder på selv svære problemstillinger.

Anita er ikke bange for at tage fat på alle typer af opgaver, også opgaver, der er nye og ukendte. Anita er god til at sætte sig ind i komplicerede arbejdsopgaver og problemstillinger, og hun er ikke bange for at opsøge mere information, når der er noget hun ikke forstår eller ikke har viden om.

Anita er en stærk formidler, og hun har en evne til at gøre budskaberne nærværende for modtagerne på tværs af organisationen.”

Process Manager

Anita Houmark

“xxxx”

Department Manager